Om
Jesper med et Fujifilm G690BL foran One of Many Cameras på Gråbrødre Torv 4 i København fotograferet af Bjarke Ahlstrand.
foto & fotografica
Jeg har nu i mange år selv fotograferet på bedste amatørvis, og jeg er i de senere år begyndt at skanne familiens gamle fotografier. Efterhånden har der samlet sig rigtig, rigtig mange fotografier, der bare ligger på mine harddiske eller et eller andet sted i skyen, hvor de er svære at se.
Så nu lægger jeg nogle af alle mine fotos til skue for – i princippet alverden – men formentlig bare til glæde for nogle få venner og af nogle i familien.
Jeg er også begyndt at samle på gamle kameraer, og er blevet medlem af Dansk Fotohistorisk Selskab, hvad der giver mig megen fornøjelse. Der vil med tiden komme noget mere materiale om kameraerne.
Hjemmesiden er – som det turde fremgå – under opbygning og slet ikke færdig endnu.
Kritik og gode råd modtages meget gerne.
Hvis nogen skulle mene, at der har sneget sig et fotografi eller en tekst – eller hvad ved jeg – ind på denne hjemmeside, som vedkommende måtte have ophavsretten til, så bedes hun/han henvende sig til mig.
Jesper Bruus Pedersen
Email: jesperbruus(at)gmail.com
Kameraet brugt i 1963, 1964 og 1965 til farve og sort/hvid
Alle fotografierne fra Polen i 1963 og 1964 og i Grækenland i 1965 er taget med et Minolta AL købt i 1962 for 495,- kr. eller det der svarer til knapt 6.000 kr. i dag. Jeg har stadig kameraet med serienummer 129264. Kameraet blev købt af mine forældre og lånt ud, når vi skulle ud og rejse eller i øvrigt havde brug for det. Det er et målsøgerkamera, der i øvrigt er meget gedigent bygget af gode materialer og selv lysmåleren fungerer fint i dag.
I en annonce fra 1962, jeg har fundet i Leif Johansens annoncedatabase:
http://www.objektiv.dk/annoncer/index.php
beskrives Minolta AL således:
“Kr. 495,- (taske kr. 45,-) Indbygget koblet belysningsmåler. Fuldsynkroniseret lukker 1-1/1000 sek. samt selvudløser. 6-linset Rokkor objektiv 1:2/45 mm. Koblet afstandsmåler med parallaksefri lysramme.”
http://www.objektiv.dk/annoncer/fotomagasinet/1962/minoltat%20unimat%20al%201962%204.jpg